Fase 4: Perspektiveringen

Hvad er perspektivering?

De vigtigste faser i en tekstanalyse er analyse, fortolkning og perspektivering.

Når begrebet 'perspektivering' bruges i forbindelse med tekstanalyse af eventyr i dansk, menes som regel, at du - efter at have analyseret og fortolket en tekst - kan overveje, hvordan du kan bruge den viden og forståelse, du har tilegnet dig gennem tekstanalysen af eventyret, til at udvide din forståelse og oplevelse af andre tekster, af dig selv og din omverden eller af den historie, du er en del af og den tid, du lever i.

Fx kan du stille den viden, du har fået gennem tekstanalysen om et bestemt eventyrs form, sprog og indhold op over for en anden teksts form, sprog og indhold - og derved udvide din tekstforståelse og -oplevelse, fordi du får øje på, hvordan to eller flere tekster kan behandle samme forhold på forskellig måde eller forskellige forhold på samme måde. Og det er måske en viden eller nogle erfaringer, du kan bruge til at udvikle og forbedre din egen formidlingsevne, når du kommunikerer mundtlig, skriftligt eller digitalt med andre mennesker.

Jo flere tekster, du undersøger, desto mere erfaren tekstlæser bliver du. Og jo flere erfaringer, du tilegner dig udi tekstlæsningens kunst, desto dygtigere bliver du til at forstå andres tekster og til at formulere og producere egne tekster.

Vi kan tale om fem former for perspektivering:

  1. Fortælleteknisk perspektivering, hvor du sammenligner forskellige teksters brug af fortælletekniske virkemidler (fx billedsprog og sproglige figurer, forskellige slags sprogbrug, komposition, fortællerforhold, direkte og indirekte beskrivelse mv.) med hinanden.
  2. Genremæssig perspektivering, hvor du sammenligner, i hvilken grad tekster følger eller bryder med genrekonventioner eller blander genrer - eller sammenligner samme tekst i forskellige formater (fx en tekst, der både findes som novelle og novellefilm)
  3. Biografisk perspektivering, hvor du sammenligner flere forskellige værker af den samme kunstner (forfatter, instruktør, maler mv.)
  4. Stilhistorisk perspektivering, hvor du sammenligner en bestemt tekst med tekster fra samme eller forskellige historiske perioder.
  5. Tematisk perspektivering, hvor du sammenligner de emner og problemstillinger, teksten handler om, med emner og problemstillinger, som diskuteres i medier af forskellige slags i samfundet, i den virkelige verden uden for teksten.

I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at kombinere en eller flere af disse perspektiveringsformer.

Nu uddyber jeg lige de fem slags perspektiveringer.

Til toppen

Fortælleteknisk perspektivering

Fortælleteknisk perspektivering er sammenligning af form og sprog i det eventyr, du analyserer, og andre tekster, som du har beskæftiget dig med i dansktimerne eller kender til af andre grunde.

Du kan fx sammenligne to eventyrs ydre komposition, plot, kompositionsform (herunder indledning og slutning), fremstillingsformer, fortælleforhold (fortællertype og synsvinkelbrug), forskellige sproglige virkemidler (sprogbrug, billedsprog, gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer, dramatiske figurer, klangfigurer i de eventyr, hvor der fremsiges vers eller remser, symboler), brug af direkte og indirekte personbeskrivelse, fortælleregler mv.

I en fortælleteknisk perspektivering er det vigtigt både at sammenligne forskelle og ligheder i forhold til:

  • hvilke fortælletekniske virkemidler, der bruges i forskellige eventyr - og
  • hvad de fortælletekniske virkemidler bruges til i forskellige eventyr

Det er desuden vigtigt, at du ikke ukritisk kaster dig over en sammenligning af forskelle og ligheder mellem alle mulige tilfældige virkemidler i eventyrene, men at du først undersøger, hvilke virkemidler der er specielt karakteristiske og betydningsfulde, og derefter vælger at koncentrere din sammenligning om netop disse.

Til toppen

Genremæssig perspektivering

I en genremæssig perspektivering er der fokus på genreforhold. Fx kan du sammenligne forskellige typer af eventyr (fabler, folkeeventyr, kunsteventyr, moderne eventyr (fantasy, science fiction, magisk realisme, triviallitteratur) eller eventyr målrettet forskellige aldersgrupper).

Hvis det analyserede eventyr findes i remedieret udgave, dvs. at det også findes i et andet format (også kaldet en anden repræsentationsform), fx når et skriftligt eventyr omformes til et teaterstykke, en musical eller en eller anden form for film (tegnefilm, animationsfilm eller spillefilm):

  • kan du først undersøge ligheder og forskelle mellem det originale eventyr og den remedierede teksts form og indhold
  • og dernæst overveje, hvilke grunde der kan være til at vælge det ene eller det andet format som fortælleform, hvilke muligheder og begrænsninger det fx giver at fortælle en historie i romanform eller som film.

PS: Folkeeventyr var jo pr. definition mundtlige fortællinger. De blev fortalt af forskellige fortællere, som ofte tilføjede deres egne små sproglige og indholdsmæssige variationer af det eventyr, de selv oprindeligt havde fået fortalt, og derfor findes mange af eventyrene i ret forskellige udgaver. Sådanne forskellige udgaver af samme folkeeventyr kan være interessante at sammenligne. Det samme gælder sammenligninger af autentiske folkeeventyr nedskrevet som bogeventyr med voksne som målgruppe og bearbejdede udgaver af samme eventyr skrevet for børn, eller sammenligninger af folkeeventyr og forfatteres personlige omskrivninger af disse.

Til toppen

Biografisk perspektivering

Biografisk perspektivering er sammenligning mellem flere tekster af den samme kunstner.

Her kan laves en slags biografisk læsning, hvor du fx sammenligner to eller flere kunsteventyr skrevet af den samme forfatter.

Til toppen

Stilhistorisk perspektivering

Stilhistorisk perspektivering har fokus på kunsthistoriske forhold i den tid, teksten er skrevet i eller læst/set i.

En stilhistorisk perspektivering har altså med litteratur-/kunsthistorie at gøre. Den kan handle om, at sammenligne den analyserede teksts litteraturhistoriske træk med en anden teksts litteraturhistoriske træk. Eksempelvis kan du overveje:

  • hvorledes to nedskrevne folkeeventyr eller kunsteventyr fra samme historiske periode ligner eller adskiller sig fra hinanden, og hvordan de to tekster passer til eller afviger fra tidens dominerende litterære retninger
  • hvordan eventyr fra forskellige historiske perioder ligner eller afviger fra hinanden, fx hvordan et eventyr fra nyere tid er karakteristisk ved at have træk, der minder meget om en typisk eventyr fra Romantikken.

Til toppen

Tematisk perspektivering

Den tematiske perspektivering har fokus på at sammenligne forskellige teksters behandling af samme tematik eller at undersøge tekstens tematik i et samfundshistorisk perspektiv. Dvs. at du vælger at overveje spørgsmål som:

  • Hvordan ligner eller adskiller måden et tema i det analyserede eventyr er behandlet på, den måde det samme tema bliver behandlet på en anden tekst? Her kan du fx interessere dig for, hvordan en central problemstilling/konflikt påvirker de to teksters hovedpersoner og eventuelt får indflydelse på deres udvikling, eller hvordan personerne får løst eller ikke får løst det problem/den konflikt, de slås med.
  • Beskæftiger eventyret sig med ideologiske/politiske eller religiøse/moralske problemstillinger, som blev/bliver diskuteret i den tid, det blev fortalt/læst i? Hvis dét er tilfældet:

    • hvilke synspunkter fremstilles da i eventyret om emnet/problemstillingen?
    • og hvilke supplerende eller modsatrettede holdninger udtrykkes i andre tekster i den tid, teksten blev fortalt eller skrevet - eller den tid, teksten bliver læst - fx i din nutid?

Til toppen

Hvad er formålet med at perspektivere?

Hvis det indgår som en del af en opgave, at du skal perspektivere den analyserede tekst, er det vigtigt, at du ved, hvorfor du går i gang med at perspektivere. Det er ikke godt nok, at du bevidstløst bare gør det, fordi der står i opgaven, at du skal. Du skal vide og forstå, hvad formålet med at perspektivere er.

De overordnede mål med enhver opgave i dansk på en gymnasial uddannelse er - i en eller anden grad - at styrke enten 1) din specifikke danskfaglige kompetence, 2) din studiemæssige kompetence og/eller 3) din kompetence til at deltage konstruktivt (= uden at nedgøre andre mennesker eller deres ideer og synspunkter)) som aktiv borger i det demokratiske land, du bor i (= din almene dannelse). Og disse mål gælder også, når der i opgaven indgår et krav om, at tekstanalysen skal indeholde en perspektivering.

De tre kompetencemål når du ved at søge opfyldelse af forskellige videns- og færdighedsmål (som man tilsammen kan kalde læringsmål). Vidensmål handler om at tilegne sig viden om forskellige forhold. Færdighedsmål handler om at kunne bruge den viden, man har tilegnet sig, til noget (relevant og fornuftigt).

At perspektivere er ikke bare noget, dansklærere har fundet på for sjov skyld, men fordi der er fornuft i først at tilegne sig viden om, hvordan man perspektivere (vidensmål) og dernæst færdighed i at udføre en interessant og relevant perspektivering (færdighedsmål).

Det er ikke perspektiveringen ifm. opgaver til skriftlig eller mundtlig eksamen, men perspektiveringerne i løbet af uddannelsen, der er de vigtigste. Det er her, du øver dig i at sætte ord på, hvordan selve det at læse tekster kan bruges til noget mere end bare en isoleret oplevelse af selve teksten. For vi bruger altid de tekster, vi læser, til noget - uanset om vi er bevidste om det eller ej. Det, der så er det fede ved at lære at perspektivere, er, at vi øver os i at udnytte tekstlæsningen bevidst til noget, der rækker videre end teksten selv, til noget, der betyder noget i vores liv.

Til toppen

Glossary

Sammenligning

I billedsproglig sammenhæng er en sammenligning er kendetegnet ved, at mindst to led/elementer sammenlignes. Den grundlæggende idé med en sammenligning er, at man vil overføre visse egenskaber fra et element (fx 'en tyr') til et andet element (fx 'en mand'). Eksempel: Manden opførte sig som en olm tyr.

Eventyrsitet.dk - udgivet af FORLAGET DANSKSIDEN.DK 2019 | CVR: 27301754 | Kontakt