Når du skal analysere et eventyr, kan du overveje at undersøge svar på nogle af nedenstående spørgsmål.

Ideen med denne spørgsmålsguide er ikke, at du slavisk skal kæmpe dig igennem alle spørgsmål, for så bliver du jo aldrig færdig med analysen :)

Nej, når du/I har læst eventyret første gang, skal I - og det sker jo ofte efter lærerens instruktion - blive enige om, hvilke af nedenstående spørgsmål I vil dykke ned og undersøge svarene på. Eventuelt kan I i en gruppe eller i klassen vælge at uddelegere spørgsmål mellem hinanden og på den måde komme godt omkring eventyret.

PS: I øvrigt er alle spørgsmål faktisk heller ikke skarpt adskilt fra hinanden. Det skal forstås på den måde, at svar på forskellige spørgsmål i nogle tilfælde kan ligge ret tæt op ad hinanden. Hvis du fx går i dybden med en undersøgelse af aktantmodellens aktanter i et bestemt eventyr, vil du automatisk så småt være i gang med at svare på noget af det, som spørgsmålene om personkarakteristik og relationen mellem personer handler om.

Præsentation af kommunikations-situationen

Fokuspunkter: Titel, evt. tekstsamling og udgivelsesår, forfatter eller genfortæller, målgruppe, genre samt resumé.

1. Hvad er eventyrets titel?
2. Hvilken tekstsamling er det eventuelt udgivet i?
3. Hvilket år er tekstsamlingen udgivet?
4. Hvem er det, der har indsamlet og/eller nedskrevet folkeeventyret og dermed gjort det til et bogeventyr - eller: hvem er forfatteren af kunsteventyret?
5. Hvem er målgruppen: børn eller voksne? Begrund dit svar.
6. Hvilken hovedgenre er eventyret - folkeeventyr (bogeventyr) eller kunsteventyr? Begrund din genrebestemmelse ved at redegøre for, hvilke typiske hhv. folkeeventyrtræk eller kunsteventyrtræk, der kendetegner teksten.
7. Hvilken undergenre hører eventyret til - et dyreeventyr, et 'egentlig eventyr' i form af trylleeventyr, religiøst eventyr, novelleeventyr eller eventyr om dumme trolde og andre væsener, skæmteeventyr, formeleventyr, catch tales eller et uklassificeret eventyr?
8. Giv et kort resumé af, hvem og hvad eventyret handler om.

Læs uddybende om de enkelte emneområder i kapitlet om præsentation.

Analyse

Fokuspunkter: Ydre komposition, plot og kompositionsform, fremstillingsformer, tidsforhold, fortælleforhold, sproglige virkemidler og genretræk (fortælleregler):

1. Hvilke specielle typografiske virkemidler anvendes eventuelt i teksten? Hvad er hensigten med at bruge dem?
2. Gøres der brug af billedmateriale, af illustrationer? Hvis ja, inddrag da dette visuelle materiale i din fortolkning ved dels at beskrive, hvad hver illustration viser og dels ved at fortolke, hvad billederne fortæller om handlingen, og i hvilken grad de passer til/supplerer den information, der står i den skriftlige tekst.
3. Få styr på handlingen ved kort at beskrive, hvilke vigtige hændelser plottet består af. Lav eventuelt en 'plot-liste', hvor du nævner de vigtigste hændelser og giver dem en kort beskrivende overskrift.
4. Er fortællingen tredelt? Er det en tredeling, som vi kender det fra kontraktmodellen? Hvis ja, beskriv hver af de tre faser hjemme-ude-hjemme igen.
5. Er der noget interessant at sige om indledning og slutning, fx ved at beskrive, hvilke forventninger der skabes hos lytteren/læseren, når eventyret indledes på den måde, det gør eller hvilken afklaring eller uafklaret følelse der skabes hos modtageren, fordi eventyret slutter på den måde, det gør.
6. Er eventyrets handling nuanceres ved at beskrive den med udgangspunkt i aktantmodellens seks aktanter: subjekt, objekt, modstander, hjælper, giver og modtager? Hvis ja, så beskriv aktanterne og disses indbyrdes relationer. Vær opmærksom på, at en aktant ikke nødvendigvis er en person, men også kan være mere abstrakte forhold.
7. Hvilke fremstillingsformer er anvendt som virkemiddel: panoramisk beretning eller scenisk beretning, beskrivelser og/eller replikker/dialog? Hvilken funktion har brugen af fremstillingsformen i den sammenhæng, hvor den bruges?
8. Karakterisér den fortalte tid, dvs. at du skal undersøge om fremstillingen er kronologisk, dvs. fremadskridende i tid, om det forekommer væsentlige tidsspring (tidsellipser), flashback (tilbageblik) og/eller flash forward (forudskikkelse)? Overvej, hvilken virkning hvert af disse elementer har, hvis du mener, at de har betydning for forståelsen og oplevelsen. Fx kan det i nogle tilfælde være interessant, hvor lange tidsperioder der overspringes, og hvad man kan forestille sig, der er foregået i de perioder. Det er som regel også ret vigtigt at lægge mærke til spring tilbage i tiden, og at undersøge, hvad eller hvem der bliver fortalt noget om i den fortids-periode, der er flashback til.
9. Hvilken fortæller fortæller: en jeg-fortæller, personbunden tredjepersonsfortæller, alvidende fortæller eller en observerende fortæller? Argumentér for din bestemmelse af fortællertype.
10. Er fortælleren pålidelig eller upålidelig? Begrund din påstand.
11. Hvilke sproglige virkemidler gøres der specielt brug af i dette eventyr? Undersøg både sprogbrug, billedsprog (herunder sammenligninger, metaforer, besjælinger, personifikation, klichéer, billedsproglig symbolik, og eventuelt om fortællingen er en allegori, forekomsten af gentagelsesfigurer og modsætningsfigurer, brug af dramatiske figurer i form af stemningsskabende eller holdningsudtrykkende værdiladninger, brug af humor, ironi og sarkasme. Og vigtigt: Hvis du støder på sproglige virkemidler, som, du mener, er ret karakteristiske og vigtige, så overvej, hvorledes de bidrager til handlingen, til tegningen af miljø eller personer, personers indbyrdes relationer, eller hvad det sproglige udtryk måske direkte eller indirekte signalerer om eventyrets tematik eller budskab? Du skal altså under dette punkt gøre noget ud af at være tekstnær og forholde dig til konkrete sproglige udtryk. Det kan du fx gøre ved at fortolke, hvad dét bestemte billedsprog betyder, hvorfor der flere gange forekommer lige netop dén gentagelse, hvilke modsatte ord der stilles op over for hinanden, og hvad dét siger noget om, hvordan dramatiske figurer i form af positive eller negative værdiladninger er med til at skabe (hvilken?) stemning i hvilken handlingssituation osv.
12. Hvilke fortælleregler overholdes i eventyret? Giv konkrete eksempler, og overvej, hvilken betydning det har for forståelsen eller oplevelsen, at de overholdes.
13. Hvis der indgår magi i eventyret, så beskriv, hvad magien består i, og hvilken positiv eller negativ betydning magien har for personer i eventyret eller i det hele taget for fortællingens udvikling.
14. Hvis hovedpersonen eller andre udsættes for prøver, så beskriv detaljeret disse prøver, og overvej, hvorfor prøverne har det indhold, de har, og hvad der bevises om personen, når han klarer eller ikke klarer prøverne.
15. Er der nogle af fortællereglerne, der ikke følges, eller som bevidst brydes? Giv konkrete eksempler, hvis det er tilfældet.
16. Hvilken intention kan der ligge til grund for den mundtlige fortæller eller forfatterens variationer af eller brud på 'traditionen' (som man også kalder 'genrekonventioner')?

Læs nærmere om de enkelte emneområder i kapitlet om analyse.

Fortolkning

Fokuspunkter: Persongalleri, fysisk miljø, historisk tid, personer og deres indbyrdes relationer, temaer og budskab.

1. Hvilke fysiske miljøer befinder hovedpersonen sig i i løbet af eventyret?
2. Hvilke(t) af dem er det vigtigste, det primære miljø, fordi det er det miljø, personen er mest knyttet til, eller fordi det er det miljø, hvor der sker den hændelse, der får afgørende betydning for hovedpersonens udvikling, for hans eller hendes videre skæbne?
3. Beskriv dette/disse miljøer nærmere (jf. brugen af værdiladede ord til at beskrive selve miljøet og stemningen i det) - og overvej, hvad selve miljøet indirekte fortæller om de personer, der befinder sig i det.
4. Fortæller hovedpersonens skift fra et fysisk miljø til et andet i løbet af fortællingen indirekte noget om et eller andet, fx om hovedpersonens statusmæssige forandring (magtposition) og/eller personlige udvikling?
5. Sker der måske et skift fra et fysisk miljø til et andet for andre personer i eventyret? Hvis ja, så beskriv det nærmere.
6. På hvilken måde anvendes en fysisk miljøbeskrivelse eventuelt til at forudgribe/varsle
   om mulige kommende hændelser?
7. Hvilken særlig historisk tidsperiode tror du, fortællingen skal forestille at foregå i? (I mange tilfælde er det ikke så relevant at undersøge svar på det spørgsmål, fordi mange eventyrs handlinger netop foregår i tids-ubestemte perioder. De skal ikke forestille at foregå i en bestemt historisk periode, de foregår bare 'engang' eller 'for mange års siden')
8. Hvilke tidsmarkører (særlige begivenheder, personer, kultur, mode, normer mv.) signalerer, at fortællingen foregår i en tidligere historisk periode (hvis der altså overhovedet er nogle tidstypiske træk i eventyret)?
9. Hvilken betydning har din historiske viden om den måde, folk levede på og opfattede tilværelsen på i den historiske periode, handlingen måske skal forestille at foregå? Eller spurgt på en anden måde: Er det lige meget, om du læser eventyret med 'historiske briller' på, dvs. ud fra en forhåndsforståelse om, at det fortalte er sket for mange år siden, eller om du læser med 'nutidsbriller' på, altså som om det fortalte foregår her et par årtier inde i 2000-tallet?
10. Kan nogle personer karakteriseres som henholdsvis runde (individer) eller flade (typer)personer? Begrund din iagttagelse, og overvej betydningen heraf.
11. Hvem er den primære hovedperson? Er der eventuelt også en sekundær hovedperson?
12. Optræder der både en formel og en reel hovedperson?
13. Er det i dette eventyr relevant at tale om både en episk og en psykologisk hovedperson?
14. Er der nogle personer i eventyret, der har rollen som henholdsvis parallelpersoner eller kontrastpersoner? Begrund din iagttagelse, og overvej, hvad hensigten kan være med disses tilstedeværelse.
15. Giv en ydre karakteristik af de vigtigste personer i eventyret, dvs. noget om deres køn, alder, udseende (ansigt og krop), påklædning, erhverv, økonomiske situation, familiære rolle (hustru, forælder, barn, storesøster, bedstemor, stedmoder m.fl.).
16. Giv en grundig indre karakteristik af de vigtigste personer, dvs. af deres aktuelle følelsesmæssige/psykiske tilstand (jf. afsnit om typiske følelser), deres personlige egenskaber (jf. afsnit om dyder og laster) og deres udvikling i løbet af fortællingen.
17. Der er næsten altid flere temaer på dagsordenen i en tekst. Hvilke emner, konfliktforhold eller modsætningsforhold fortolker du, at man kan sammenfatte eventyret til at handle om? Overvej at udrede eventyrets tematik ved at lade dig inspirere af det typiske eventyrs opstilling af personer med modsatrettede egenskaber (jf. om personers dyder og laster i afsnit om personkarakteristik og om eventyrets modsætningsregel).
18. Hvilket tema opfatter du som det vigtigste, som hovedtemaet?
19. Har tematikken sådan mere overordnet noget at gøre med at søge/finde svar på et af de fem eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg? Hvorfor er jeg til? Hvor hører jeg til? Hvad er jeg? eller Hvornår er jeg ikke mere - og hvad så? Uanset, hvordan du vælger at sætte ord på eventyrets tematik, så skal du argumentere for din påstand om tema så grundigt som muligt?
20. Hvilke motiver er på spil i eventyret:
    • Jf. definition 1 af begrebet motiv: hvilket motiv er det, der får hovedpersonen til at handle, som han gør?
    • Jf. definition 2 af begrebet motiv: hvilken grundlæggende (konflikt)situation er det, dette eventyr handler om, og som det har til fælles med mange andre eventyr: Er eventyrets motiv måske et af dem, der nævnes i Stith Thompsons motivkatalog eller i listen over mytologiske motiver? Begrund din påstand.

21. Hvilket budskab, i betydningen hvilke livsværdier, udtrykkes der, direkte eller indirekte, en positiv eller negativ holdning til i eventyret?
22. Hvordan kommer budskabet til udtryk? Via direkte eller indirekte fortællerkommentarer, herunder:
    • direkte eller indirekte positiv eller negativ fremstilling af bestemte personers udseende, handlinger og væremåde
    • brug af humor, ironi eller sarkasme om noget eller nogen
    • den morale, der måske direkte eller indirekte udtrykkes i slutningen?

23. Kan eventyret måske forstås i overført betydning som en udviklingshistorie, der formidler et særligt budskab om et menneskes personlige udvikling, et menneskes indre 'rejse', et menneskes udvikling fra barn over ung til voksen?
24. Budskabet set i et historisk perspektiv: Har eventyret en helt/heltinde, hvis egenskaber og gerninger formidler et budskab, der kan formodes at have næret almuens drømme og håb om en ændret livssituation, hvis vi forestiller os, at det blev fortalt for sådanne folk i middelalderens og efterfølgende perioders bondesamfund?

Læs nærmere om de enkelte emneområder i kapitlet om fortolkning.

Perspektivering

Fokuspunkter: Særlige fortælletekniske, genremæssige, biografiske, stilhistoriske eller tematiske sammenhænge mellem eventyret og andre tekster.

1. Gør dig klart, hvad formålet er med perspektiveringen af det eventyr, du har analyseret (hvis altså det overhovedet indgår i opgaven, at der skal laves en perspektivering)
2. Hvis det ikke fremgår åbenlyst af opgaveformuleringen, hvilken type perspektivering du skal foretage, så overvej, om du synes, det er mest relevant og interessant at lave:
   1. en fortælleteknisk perspektivering, hvor du sammenligner det analyserede eventyr og et andet eventyrs brug af fortælletekniske virkemidler, fx ydre komposition, fremstillingsformer, billedsprog og sproglige figurer, forskellige slags sprogbrug, komposition, fortælleforhold, direkte og indirekte beskrivelse mv., med hinanden
   2. en genremæssig perspektivering, hvor du sammenligner, i hvilken grad det analyserede eventyr og et eller flere andre eventyr følger eller bryder med de konventioner, der typisk gælder for hhv. folke- og kunsteventyret, herunder også eventyrets fortælleregler. Eller hvor du sammenligner det folkeeventyr, du har analyseret, med en anden udgave af samme eventyr, eller det analyserede folkeeventyr med en forfatters personlige gendigtning af eventyret. Eller det analyserede eventyr med en science fiction- eller fantasynovelle fra nyere tid. Eller en sammenligning af samme eventyr i forskellige formater, fx af eventyret som skriftlig tekst og som spillefilm eller tegne-animationsfilm.
   3. en biografisk perspektivering, hvor du sammenligner to eller flere forskellige kunsteventyr af den samme forfatter
   4. en stilhistorisk perspektivering, hvor du sammenligner det analyserede eventyr med tekster fra samme litteraturhistoriske periode, eller overvejer, hvorledes eventyret passer ind i en af tidens litterære strømninger. Eller hvor du sammenligner det analyserede eventyr med eventyr fra en anden historisk periode, fx sammenligner et eventyr fra romantikken med et moderne eventyr af Villy Sørensen eller Charlotte Weitze fra nyere tid.
   5. en tematisk perspektivering, hvor du sammenligner de emner og problemstillinger, eventyret handler om, med emner og problemstillinger, som blev diskuteret, dengang eventyret måske blev fortalt i Middelalderen eller for et barn af det finere borgerskab i Romantikken, eller som diskuteres i medier af forskellige slags i samfundet, i den virkelige verden uden for teksten i vores nutid.

Læs mere i kapitlet om perspektivering.