Eventyrsitet

Hvad er eventyrsitet.dk?

Eventyrsitet.dk er en genudgivelse i revideret udgave af lærebogen Eventyranalyse.dk af Jørn Ingemann Knudsen, der udkom på Højers Forlag i 2005 (og overtaget af Forlaget Systime i 2007). Genudgivelsen her står Forlaget Dansksiden.dk for.

Eventyrsitet.dk er en vejledning i, hvordan du kan analysere eventyr, hvis du beskæftiger dig med den genre i dansktimerne i 8.-10. klasse eller på en gymnasial uddannelse.

Hvis du skal tilegne dig en udvidet forståelse af et eventyr og få en ekstra stor læseoplevelse ud af at læse det, så er du nødt til at kende til de værktøjer, der ligger i en eventyr-analytikers 'værktøjskasse', og vide, hvad de enkelte værktøjer kan bruges til. Det hjælper Eventyrsitet.dk dig med at få styr på!

Disposition

Indholdet på eventyrsitet.dk er disponeret i tre hovedpunkter:

  1. Introduktion om genren eventyr
  2. En analyseguide, hvor du hjælpes igennem de fire faser, en tekstanalyse af et eventyr kan bestå af, nemlig:

    1. Præsentationen af eventyret
    2. Analysen
    3. Fortolkningen
    4. Perspektiveringen

  3. Vejledende spørgsmål til analyse af eventyr

Der var engang en mus. Den havde to små unger, og så en aften var musemor ude at gå tur sammen med sine børn. I det samme kom katten og åd dem alle tre.

Da sagde den store mus til de små: I slemme børn, I skulle jo have gemt jer, skulle I.

Men så græd de to små museunger bitterlig og sagde: Ak, mama, nu er det for sent.

Et lille fortælling med titlen "Was die Amme 1860 den Kindern erzählt" af Wilhelm Busch fra tidsskriftet Fliegende Blätter, nr. 794, 1860.

Eventyrsitet.dk | ISBN 978-87-998642-3-2 | © Forfatter og ansvarshavende: Jørn Ingemann Knudsen 2024 | Kontakt